Advokathuset DELACOUR sætter nye standarder for fremtidig ledelse

Af Nikolaj Henum

Et af Danmarks større advokathuse, DELACOUR, har strømlinet og løftet barren for ledelse blandt virksomhedens partnere og nøglemedarbejdere. Sammen med AVT Business School har huset udviklet et skræddersyet program, der skal sikre, at de følger med udviklingen og kommer til at stå rigtig stærkt i markedet i fremtiden.

»Vi er et rådgiverhus, der lever af, at vores medarbejdere er effektive, trives og er i stand til at sætte sig i kundens sted. Er vi ikke det det, så opnår vi ikke succes i et marked, som er præget af utrolig høj konkurrence. Jeg har arbejdet i forskellige advokathuse gennem de seneste 12 år, og det er ikke altid ledelse, der har den højeste prioritet i branchen. Men med dette tiltag sætter vi nye standarder, og vi føler, at vi bliver godt rustet til fremtidens udfordringer,« fortæller Peter Mejlby, som er administrerende direktør i advokathuset DELACOUR.

Stor opbakning

Uddannelsesforløbet blev startet op i februar og strækker sig over en række moduler i 2017 med nogle af verdens bedste undervisere kombineret med online-studier.

»Jeg synes, det er et fantastisk program, som vi har fået skræddersyet lige præcis til vores behov. Vi har valgt at gøre det interessedrevet og dermed i første omgang være et tilbud til vores vores kreds af ledere. Det er blevet meget positivt modtaget – og cirka halvdelen har valgt at springe med på forløbet, og alle deltagere har en meget dedikeret og professionel tilgang til uddannelse,« siger Peter Mejlby og giver et eksempel:

»Efter vores første tur til London blev der klart skabt en fælles energi og gruppedynamik således at de fandt hurtigt sammen for at følge op på den nye viden. Det var et initiativ, som kom fra deltagerne selv, og det vidner jo om, at deltagerne i den grad tager det alvorligt,« siger han.

 

Partnervirksomhed har fokus på faglighed

Som direktør i en partnervirksomhed mener Peter Mejlby, at det er kendetegnende, at netop fagligheden er den altafgørende faktor i dagligdagen.

»Jeg tror, at det gælder for de fleste partnervirksomheder, hvad enten det er advokat-, revisor- eller IT-huse. En partnervirksomhed består af en gruppe stærke individer med høj faglighed, professionalisme og specialistviden, hvilket så igen betyder, at ledelse måske ikke har den højeste prioritet. Omvendt viser min erfaring, at de har dyb interesse for andre fagligheder og hvis du kan gøre dem interesseret i ’ledelse’ som et fag og give dem ’sikkerhed’ indenfor dette nye faglige felt også kan man få fantastiske ledere,« siger Peter Mejlby og påpeger samtidig, at man er nødt til at have en anderledes tilgang til tingene i fremtiden.

 

»Den digitale generation er langsomt begyndt at indtage arbejdsmarkedet, og det stiller i den grad krav til den enkelte leder. For hvis du ikke er i stand til at tiltrække den generation, så er du ringe stillet. Et af de vigtigste parametre for den gruppe er netop god ledelse. Det er tydeligvis en generation, som gerne vil have pejlemærker for, i hvilken retning virksomheden bevæger sig, ligesom de gerne vil anerkendes for det arbejde, de udfører. For dem giver siloarbejdet ikke særlig meget mening – hvilket er vigtigt at være opmærksom på, hvis man vil være konkurrencedygtig fremover. Og det betyder ikke mindst noget i forhold til at tiltrække de mest kompetente medarbejdere,« forklarer han.

 

Fakta om uddannelsen:

Uddannelsen er skræddersyet til advokathuset DELACOUR af AVT Business School og ledelsesekspert Steen Liebmann

Uddannelsen startede op i februar 2017 med en studietur til London, hvor de to første moduler blev afviklet. Den forventes afsluttet i efteråret 2017

Forskellige internationale professorer bliver tilknyttet fra andre internationalt akkrediterede MBA-skoler (London Business School og IE Business School).

Hovedtemaerne i uddannelsen er: Individual Leadership Development, Leading People & Organizations, Leading Organizational Change, Competitive & Global Strategy.

 

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0
You may also like

En MBA til den nysgerrige og læringsparate leder

Nysgerrighed er det, der driver os frem.  Man kan være sikker på, at nysgerrige og læringsparate  ledere efterspørges af et arbejdsmarked, der er i konstant forandring. Derfor kan det gøre en markant forskel for din karriere. Formår du at være omstillingsparat, at beholde glæden ved at lære, at være nysgerrig på ny viden og uprøvede muligheder, […]

Read more

Hvad er forandringsledelse – Change Management

Forandringsledelse handler om at lede en forandringsproces i en organisation fra start til slut. Ledelsen og den enkelte leder har fokus på at forandringsprocessen er vellykket ved for eksempel at opnå opbakning om processen. Det er især vigtigt at undgå for stor usikkerhed blandt medarbejderne. Det er vigtigt for ledere at kunne gennemføre en forandringsproces. […]

  • MBA
  • 19 March 2018
Read more