Allan Ravn – MBA’en førte til en ny tilgang i virksomheden

Allan Ravn, tidligere midtbanespiller i Brøndby, ændrede 80% af fundamentet i sin virksomhed, efter han startede på AVT Business School. Han har indtil videre fået hands-on læring og brugbar sparring med andre ledere. Læs også Børsens artikel om “Det handler om viljen til at blive bedre” samt “Ejerledere bør overveje en MBA“.

De fleste vil sikkert huske Allan Ravn fra hans tid som professionel fodboldspiller i Brøndby IF, hvor han i 1998 scorede det afgørende mål mod Bayern München i overtid. Allan Ravn har bestemt ikke siddet stille siden da. Dagen efter han stoppede som professionel fodboldspiller, tog han hul på et nyt kapitel i sin karriere indenfor erhvervslivet. Han står i dag bag flere start-ups og turnarounds, som stadig eksisterer, og har i øjeblikket travlt med at opbygge sin virksomhed Fantrips Global, der sælger fodboldoplevelser.

”For mig er det egentlig mere legen. Det er ligesom at lege med legoklodser og gådefuldheden ved at opbygge en virksomhed og opbygge teams”, siger Allan Ravn, der efter flere år med en learning by doing-tilgang besluttede sig for at tage en MBA for at få et analytisk fundament.

En ny tilgang i virksomheden

Efter han havde haft Disruptive Innovation med professor Rory M. McDonald, tog Allan Ravn tilbage til sin virksomhed og gik i gang med at implementere de nye redskaber.

”Jeg ændrede 80% af funktionerne og fundamentet i virksomheden, efter vi havde været på Disruptive Innovation, og det har haft en positiv effekt stort set fra dag 1. Det var i realiteten lidt en chance, men det er selvfølgelig fordelen ved at sidde for enden af bordet i en virksomhed, at man kan træffe sådan en beslutning”. Beslutningen kunne svare sig, og Allan Ravn har allerede oplevet, at den nye tilgang har været en succes

En hands-on MBA på AVT

Han valgte AVT Business School for at få et længere akademisk forløb, der samtidig havde en praktisk vinkel.

”Jeg undersøgte de forskellige MBA-programmer og forhørte mig hos nogle af dem, der havde gennemført en MBA. Alle var begejstrede for det, de havde gennemført, men dem jeg snakkede med, som havde gået på AVT, beskrev det som en hands-on MBA, hvor man forholder sig meget konkret til den virkelighed man skal ud i. Det var det, der gjorde tricket for mig”, siger Allan Ravn, som mener, at han særligt har gavn af det faglige grundlag, som MBA’en giver for beslutninger og processer.

Han ser MBA’en som en måde at få et struktureret forløb med plads til fordybelse ” Det med at bruge tid på at fordybe sig i nogle emner er fantastisk. Det er en slags fortjeneste at få lov til det, efter at jeg har været i start-up miljøet i mange år, hvor der nærmest er konstant fart på fra time til time”, siger Allan Ravn.

Sparring med ledere fra corporate-miljøet

Allan Ravn fremhæver sparringen med de andre studerende, som noget af det mest givende ved forløbet.

” Det har været helt fantastisk at komme ind i et læringsmiljø, som er så motiveret og energisk. De studiekammerater, der kommer fra et corporate miljø, har ligeså meget at give, som en der har lavet start-ups. Jeg vil egentlig sige, at det er mere interessant for mig at høre fra nogen med et helt andet erhvervssyn”, siger Allan Ravn, der selv bruger ledelsesmetoder fra corporate-miljøet i sit arbejde.

Han mener, at MBA’en i sidste ende giver ham en ny måde at gå til opgaverne i virksomheden. ”MBA’en har gjort mig endnu bedre til at se udefra og ind på virksomheden. Jeg arbejder ’på’ virksomheden i stedet for konstant at være ’i’ virksomheden. For det med at være i virksomheden og konstant at være operativ, som mange start-ups er, kan engang imellem være problematisk”. Allan Ravn forstætter på MBA’en med en forventning om at blive skarp på flere ledelsesområder, der kan være med til at gøre Fantrips Global til endnu en succesfuld virksomhed i rækken.

Book en indledende dialog per telefon eller en karrieresamtale med Adam Altenburg eller Jesper Nytoft Bergmann her.

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook18
You may also like

CBA in Strategic Leadership

8 måneders international strategic leadership uddannelse på MBA niveau Det er kun på AVT du får en international strategic leadership uddannelse, hvor professorerne kommer fra verdens bedste MBA skoler, herunder bl.a. fra Harvard Business School, London Business School og INSEAD.   CBA in Strategic Leadership uddannelsen består af 8 fag – i alt 16 dage […]

Read more

MBA pris – Hvad koster en MBA

    Priserne på MBA-uddannelser i Danmark varierer et sted mellem 140000 til 450.000. Tager man en Executive MBA, hvor man læser på deltid samtidig med, at man arbejder,  vil det ofte være virksomheden, der betaler dele af- eller hele uddannelsen. Dette aftales eksempelvis i lønforhandlingen. En fuldtids-MBA er ofte finansieret af den studerende selv.   […]

Read more