MBA – en inspirationskilde for ledere

Da Henrik Tribler besluttede sig for at starte på MBA’en hos AVT Business School, var det især for, at samle ny inspiration og få tjekket op på de kompetencerne, han har inden for forretningsledelse.

”Jeg anser nogle gange mig selv som en bil. Man kører ofte rundt i den samme trummerum, man møder de samme personer, og det kan let blive en anelse statisk. Derfor har man engang imellem brug for at komme ind til på serviceværksted og samle ny inspiration. Man udvikler sig, tingene udvikler sig, omgivelserne udvikler sig, så man skal man have vedligeholdt sin viden”, siger Henrik Tribler, der er CFO hos Ista.

Nye perspektiver på arbejdet

Han vil især bruge den nye viden til at takle Istas nye udfordringer. ”Vores branche er en af dem der er ramt af digitaliseringen og de forandringer, det fører med sig. Så jeg glæder mig til at få nogle redskaber til at beslutte ud fra de nye forhold”, siger Henrik Tribler. Han valgte AVT Business School på grund af det nutidige pensum med fag som digitalisering, innovation og forandringsledelse.

De nye perspektiver, som Henrik Tribler tager med tilbage til sit arbejde, er noget som både han og virksomheden får glæde af. ”Det er ikke bare en gave de giver. Min virksomhed har set MBA’en som et redskab med et kort perspektiv, fordi den gør noget ved min måde at gå til opgaverne på efter kort tid”, siger Henrik Tribler.

Ny inspiration gennem hele karrieren

Henrik Tribler har en lang universitetsuddannelse bag sig, men han bliver ikke træt af tanken om at skulle tilbage på skolebænken. Han synes tværtimod, at en efteruddannelse giver ham en anden form for læring.

”Da jeg kom på gymnasiet, så sagde jeg til mig selv, at når jeg kommer på universitetet, får jeg den ægte sandhed og en dybere indsigt. Da jeg så kom universitetet, så sagde jeg præcis det samme: Når jeg kommer ud i erhvervslivet, så finder jeg ud af, hvordan det rigtigt hænger sammen. Da jeg så kom ud, fandt jeg ud af, at jeg skulle have hørt bedre efter”, siger Henrik Tribler, som kan mærke, at han får mere ud af en efteruddannelse, fordi han ved, at de ting han lærer faktisk skal bruges i den stilling, han sidder i.

”Jeg kan relatere de ting der gennemgås til noget arbejde, jeg har siddet med, Nogle gange fortæller de mig noget, jeg ikke vidste, at jeg vidste. Det gør at man får tankerne et stykke videre”, siger Henrik Tribler.

For ham handler det netop om at få nye perspektiver og inspiration gennem hele karrieren. ”Man skal blive ved med at forny sig, og man skal have nye vinkler, det bliver man aldrig for gammel til. Man må aldrig sige til sig selv, at man ved det hele, det gør man ikke”, siger Henrik Tribler, der bliver færdig med første del af MBA’en i foråret 2018.

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0
You may also like

CBA – Et springbræt til en ny forretning

Mikael Klint forvandlede sit CBA-projekt til en virksomhed, der hjælper tandlæger og dyrlæger med forretningsledelse. Mikael Klint – Partner, Novopro & CleverDent. Iværksætter Da Mikael Klint skrev sig op til CBA-programmet hos AVT Business School, planlagde han kun at udbygge sit CV for at kvalificere sig til et nyt job. Men uddannelsen førte hans karriere i en […]

Read more

Hvad er Business School Rankings

Når man overvejer at læse en MBA , er et af de parametre man skal tage stilling til, hvilken ranking et uddannelsessted har. Man vil jo gerne have en MBA af høj kvalitet. Men det kan være svært at afgøre kvaliteten af en MBA ud fra, hvad man kan læse på skolens hjemmeside. Udover at […]

Read more