Thorkild Lykke fulgte MBA-drømmen og fik et nyt job

Da Thorkild Lykke blev fritstillet fra et tidligere job, så han det som en mulighed for at tage den MBA, som han længe havde ønsket sig. Uddannelsen har givet ham mulighed for at få kompetencerne på CV’et og førte til en stilling hos New Frontier Group.

Thorkild Lykke

En MBA havde været noget Thorkild Lykke havde drømt om at tage i længere tid, men drømmen blev af praktiske grunde hele tiden udsat:  ”Jeg havde da overvejet det før, men jeg syntes det var svært at nå frem til at have tid, fordi mit tidligere job var et rejsejob og så gemte jeg mig bagved, at jo gik godt”. Men da han blev fritstillet, var der ikke flere barrierer og drømmen om at tage en MBA kunne blive en realitet.

Han spildte ikke tiden. Tre uger efter første samtale med AVT Business School, var han allerede ombord på rejsen mod MBA-titlen: ”Jeg så det som en dygtiggørelse af mig selv, og jeg var interesseret i at se, hvordan man kan bruge sin ledelseserfaring i andre brancher. Det var drivkræfterne ved at tage uddannelsen” , siger Thorkild Lykke.

Det var 28 år siden, han havde gennemført uddannelsen som produktionsteknikker, da han besluttede sig for at begynde på MBA-uddannelsen. Selvom han gjorde sig nogle tanker om det sene tidspunkt at læse MBA’en, sprang han ud i det. Og det har han bestemt ikke fortrudt: ”Jeg syntes det var meget interessant at sidde med min lange erfaring og sidde sammen med nogle, der var 20 år yngre. Det gode ved at tage uddannelsen på det her tidspunkt er, at man har en masse erfaring at trække på, og at man får det suppleret med teorien og de cases, man gennemgår”, siger Thorkild Lykke.

Papir på lederkompetencerne

I dag forventer folk, at man har papir på sine kompetencer. Den rene erfaring er ikke længere nok og man står bedre stillet, hvis man har en lederuddannelse stående på CV’et. Derfor var drømmen om at tage en MBA også møntet på at få lederkompetencerne på CV’et.  ”Det er faktisk vigtigt at få et stykke papir på det du kan. Verden var anderledes for femten år siden. En ting er at fortælle, hvad det er, man har lavet og have referencer, men det at man har et stykke papir på, at man har gennemført en MBA hjælper gevaldigt. Det er det, mange virksomheder ser efter, når de ansætter folk til lederjobs” , siger Thorkild Lykke.

Han ser MBA’en som et bevis på, at man kan planlægge og være udholden og klare en travl hverdag: ”At man har gennemført en MBA viser, at man kan prioritere tiden. Det handler om at få det hele til at gå op i en højere enhed, fordi man oftest har et job ved siden af, man skal passe. Det man viser overfor en arbejdsgiver er, at man simpelthen er så solid, at man kan holde til det”, siger Thorkild Lykke.

Denne kompetence synes han især er blevet udviklet på uddannelsen, fordi han har skullet prioritere tiden, når der har været deadlines på opgaverne: ”Det viste mig jo lidt at det kan godt være at jeg gerne vil bruge mange dage på en opgave, men hvis jeg ikke har de mange dage, så kan jeg godt lykkes med at lave en opgave på kort tid”, siger Thorkild Lykke.

Ny stilling

Da han begyndte på MBA’en, skulle han bruge et firma at skrive opgaver om. Han spurgte derfor, om han måtte skrive opgaverne for firmaet New Frontier Group: ”Jeg spurgte et firma, som jeg havde været kunde hos i femten år, om jeg måtte skrive opgaverne for dem, fordi jeg syntes det var en interessant mindre virksomhed.”. Hans forløb på MBA’en gjorde ham interessant for virksomheden, og igennem de samtaler han havde om opgaverne, fik han et stilling som Vice President for International Business Development.

Men Thorkild Lykke er ikke færdig med at lære nyt: ”Jeg har på mange punkter i dag, som mange vil betegne et drømmejob. Men selv her er der udfordringer, som man kan blive bedre til at løse”. Han har planer om at tage den fulde MBA, hvor han får mulighed for at få endnu flere perspektiver på ledelse og anvendelige metoder.

 

 

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0
You may also like

Får du realiseret dine ambitioner?

Hos AVT Business School er vi dagligt i kontakt med dygtige ledere, som har store ambitioner. For nogle handler det om magt, høje lønninger og indflydelse, mens det for andre handler mere om at gøre verden til et bedre sted - og for mange er det en kombination heraf. Men to spørgsmål går ofte igen: [...]
Read more

The Customer Journey

Adopting to your Customers' NeedsParticular in times of crisis, customers' interaction with a company can trigger an immediate and lingering effect on his or hers sense of trust and loyalty. Keeping a pulse on changing customer preferences and rapidly innovating to redesign customer journeys that matter to a very different context will be key. As [...]
Read more