Mød en AVT’er – Monika Juul Henriksen

Monika Juul Henriksen

Adm. Direktør i Visma Enterprise

○ Er i gang med en Executive MBA
○ Startede i januar på CBA delen - Digital, Leadership & Transformation
○ Bor i Gentofte sammen med sin mand René og deres to drenge på 10 og 13 år.

Hvilken arbejdsopgave fylder mest på dit bord i øjeblikket?

» Det, der fylder mest i øjeblikket, er udviklingen af vores organisation, hvilket skal være med til at sikre den mest værdiskabende kundeoplevelse via kombinationen af viden, services og teknologi. «

» Pandemien har selvfølgelig også påvirket vores dagligdag, og i det lys har det været afgørende for os at genopfinde vores forretning med fokus på at give vores kunder sparring og rådgivning, for at sikre en værdiskabende kundeoplevelse.
Covid-19 har sat fart under teknologien og lysten til at øge anvendelsen af smarte kommunikationsformer. Det ser vi både hos vores medarbejdere og i høj grad også hos vores kunder. «

» Gennem teknologien er vi lykkes med at vidensdele og skabe værdi i et langt bredere spektrum. Det øger både kundeværdi og effektivitet, men den største gevinst er, at vi kan interagere med langt flere kunder end tidligere. Denne brede kontaktflade er altafgørende for den indsigt og feedback, vi søger fra vores kunder for at sikre, at vi konstant kan justere og gribe de muligheder, der opstår. «

Hvad har været de største udfordringer, du har mødt i dit job igennem de seneste 12 måneder?

» 2020 har for os været et spændende år med nogle meget store opgaver. Ud over Covid-19 fissonerede Visma Enterprise ud af Visma Bluegarden pr. 1. januar 2020 (Red: Visma Enterprise strømliner og automatiserer virksomheders forretningsprocesser inden for løn og HR med SaaS-løsninger, services og videndeling). Denne løsrivelse har givet os mulighed for at fokusere 100% på den værdi, som vi ønsker at skabe for vores kunder. Men vi er fortsat i en transformation, og dette skaber altid usikkerhed i en organisation. En usikkerhed, som bedst håndteres med en meget nærværende ledelse og god og rigelig kommunikation. «

» Derudover har Danmark som bekendt fået en ny ferielov, og den har selvfølgelig også haft kolossal indflydelse på vores systemer og ikke mindst vores medarbejdere, der er eksperter på dette felt og skal rådgive vores kunder. Ferieloven kræver fortsat stor fokus fra vores side, både i forhold til at hjælpe og støtte vores kunder, men også for at gribe de muligheder og potentialer, der opstår i takt med at vores indsigt øges. «

Hvordan har du løst de udfordringer?

» En flad ledelseskultur der giver plads til at inkludere og træffe hurtige beslutninger. Vi gør meget ud af at kende hinandens kompetencer, og når udfordringerne opstår, skal vi kunne navigere og se mulighederne. «

» Vi tilstræber en meget stærk og omstillingsparat kultur, hvor det er tilladt at fejle, og hvor vi søger indsigt og finder løsninger. Den øgede hastighed i markedet er en fast præmis, og vi skal evne at vende denne hastighed til vores fordel.
Der er især tre punkter, som jeg altid har fokus på, og det er samarbejde, transparens og kommunikation - krydret med mit mantra “Think Big, Start Small, Move Fast". «

Hvor henter du sparring i forbindelse med dit job?

» Jeg bliver nemt inspireret og er nysgerrig af natur. Jeg søger sparring både ved medarbejdere, lederkollegaer, bestyrelse og kunder samt mine mange kollegaer i Visma Group. Jeg er desuden en del af bestyrelsen i den digitale brancheforening hos Dansk Industri, hvor jeg også henter sparring og inspiration. «

» Og så har Covid-19 åbnet op for en helt ny verden med rigtig mange spændende og inspirerende webinarer inden for ledelse, digital transformation m.v. «

» Sidst men ikke mindst har jeg prioriteret at starte op på en Executive MBA-uddannelse hos AVT Business School. Jeg har tidligere ikke prioriteret den teoretiske fordybelse, men det giver mig en enorm indsigt og sikrer, jeg kan spille mine ledere gode i deres hverdag. At jeg så samtidig løser nogle opgaver i eget regi og med egen virksomhed som case, gør bare det hele ekstra værdifuldt. «

Hvilke erhvervsprofiler inspirerer dig i dit arbejde og hvorfor?

» Generelt bliver jeg inspireret af mennesker med kant, og folk, der tør stikke ud. Personer, der er handlekraftige og dygtige kommunikatører, som evner at få følgeskab - folk med et klart fokus. Det kan være særlige erhvervsprofiler, og især succesfulde iværksættere, som jeg kan blive meget fascineret og inspireret af. «

Hvad vil være de største udfordringer for din forretning i det kommende år?

» Vores største udfordring det kommende år bliver at holde fokus på vores kerneforretning uden at give køb på eksperimenterne i det digitale rum. Samtidig skal vi sikre, at organisationen trænes til at trives i en omskiftelig hverdag med både vekslende tempo og risici. Vi skal hele tiden blive bedre til at se og gribe mulighederne, for det smitter af på kundeoplevelsen og skaber mere værdi for os alle sammen. «

F U N - F A C T

Monika har løbet to maratonløb – Amsterdam og Budapest - og hun elsker at løbe. Hun løber mindst en gang om ugen sammen med sine drenge, og den ældste har netop givet dem begge en udfordring om at løbe en halvmaraton til oktober. Og det skal selvfølgelig ske i Skagen, hvor Monika har sine rødder og er både født og vokset op.

Jesper Betzer
Jesper Betzer
René Elgaard
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Maja Tarp
Maja Tarp - AVT
Henrik Juel Simonsen
Maja Tarp - AVT
Jesper Kristoffersen
Maja Tarp - AVT
Konstantinos Bitsiaras
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Mads Schmidt
Mads Schmidt - AVT
Kenneth Pedersen
Kenneth Pedersen - AVT
Kim Elmer
Kim Elmer - AVT
Joachim Bruhn Jacobsen
Marete Søby
Monika Juul Henriksen
Jakob Andersen
Lilou Linnet
Lilou Linnet - AVT
Gitte Nikolajsen
Gitte S. Nikolajsen Director of communications and Community at DTU Science park
Esben Keller
Esben Keller - AVT
Nils Haaning
Nils Hanning - AVT
Maria Lindhoff Kjær
Jørgen Lindegaard
Jørgen Lindegaard - AVT
Mikael B. Meyer
Mikael B. Meyer - AVT
Jesper Sørensen
Jytte Ryde
Jytte Ryde - AVT
Flemming & Anne
Jesper Wengel
Jesper Wengel Direktør Frie
previous arrow
next arrow
You may also like

Undervisning der prompte omsættes i virksomheden

Christina Hald er Head of Business Development hos Bisnode international Region– Europas største leverandør af smartdata og dataanalyse – hvis kerneydelse det er at transformere og strukturere data på en måde, der gør virksomheder i stand til at træffe optimale beslutninger. I september 2018 påbegyndte Christina sin Executive CBA hos AVT Business School, og hvis […]

Read more

Legater til AVT’s Executive uddannelser

Der findes flere legatmuligheder til dig, der vil læse en Executive uddannelse hos AVT Business School, og ansøgnings-procedurerne er ikke komplekse. Vi sidder klar til at rådgive dig på telefon 7020 8828. AVT Ambassador Scholarship AVT Business School har oprettet et legat til den ambitiøse Executive studerende, der gerne vil dele ud af sine oplevelser […]

Read more