Mød en AVT’er – Nils Jacob Haaning

Nils Jacob Haaning

CEO i Bactoforce

○ 43 år
○ Er i gang med at læse CBA - Digital, Leadership & Transformation
○ Bor i Ry ved Silkeborg sammen med sin kone og deres barn på 10 og tvillingerne på 16 år

Hvilke arbejdsopgaver fylder mest på dit bord i øjeblikket?

» Som direktør for en SMV, så er der altid en del opgaver af varierende karakter på ens skrivebord. Men skal jeg fremhæve en enkelt, så er det vores ambition om at virksomhedens drift skal effektiviseres gennem digitalisering. Vi har under Corona fået øjnene yderligere op for hvilke muligheder der ligger her, og dem skal vi udnytte bedst muligt (Red: Bactoforce er markedsførende i Europa inden for inspektioner af tanke, varmevekslere, rør, spraytørringstårne og andet udstyr)«

Hvad har været de største udfordringer, du har mødt i dit job igennem de seneste 12 måneder?

» Der er ingen tvivl om, at usikkerheden omkring covid-19 har fyldt meget. For et år siden måtte ALT, hvad der føltes nogenlunde sikkert og forudsigeligt, tages op til fornyet vurdering. Vores planlægningshorisont blev pludselig meget kort, og likviditet blev det dominerende tema «

» Vores kunder har reageret meget forskelligt på covid-19 – nogle har trukket en streg i sandet, mens andre har holdt standhaftigt ved. Heldigvis har det vist sig, at vi i Bactoforce har klaret os fornuftigt gennem krisen indtil videre, og vi står nu på et solidt fundament, så vi kan tage fat på vores strategiske dagsorden igen «

Hvordan har du løst de udfordringer?

» Vi har til dels brugt de muligheder, som regeringerne i forskellige lande satte i værk. Dette var med til at reducere tabene i de områder, der var mest berørte af krisen. Derudover har der i organisationen været en høj grad af omstillingsparathed, fokus på at skabe tryghed omkring ansættelse, bevidsthed om forebyggelse og kommunikation med kunder omkring tiltag, der kunne give os mulighed for at fortsætte vores aktivitet «

Hvor henter du sparring i forbindelse med dit job?

» Først og fremmest i min ledergruppe og virksomhedens bestyrelse. Derudover i VL-netværk. Men udover sparring, så søger jeg også meget efter inspiration og er i den forbindelse glad for de muligheder, der er gjort tilgængelige via AVT Business School (HBR, MQ, webinarer) «

Hvilke erhvervsprofiler er du inspireret af?

» Jeg kan ikke nævne nogen specifikke profiler, men søger inspiration bredt og er altid meget åben for input og nysgerrig på andre erhvervslederes fortællinger «

Hvad vil være de største udfordringer for din forretning i det kommende år?

» Vi vil fortsætte vores strategi med at digitalisere virksomheden. Og så skal vi udnytte det vi har lært under covid-19, nemlig at vi er blevet langt mere agile «

F U N - F A C T

Efter at have spillet ”luft-trommer” i 35 år har jeg langt om længe fået købt mig et rigtigt trommesæt og har kastet mig ud i at lære at spille trommer. Indtil videre har det især gået ud over Poul Krebs’ album ”Små Sensationer”, og drømmen er at sidde bag ham en aften på Brundby Hotel på Samsø.

Anders Brandt-Clausen
Jesper Betzer
Marie Louise Shee
Jesper Betzer
Merete Falkenstrøm
Jesper Betzer
Jesper Betzer
Jesper Betzer
René Elgaard
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Maja Tarp
Maja Tarp - AVT
Henrik Juel Simonsen
Maja Tarp - AVT
Jesper Kristoffersen
Maja Tarp - AVT
Konstantinos Bitsiaras
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Mads Schmidt
Mads Schmidt - AVT
Kenneth Pedersen
Kenneth Pedersen - AVT
Kim Elmer
Kim Elmer - AVT
Joachim Bruhn Jacobsen
Marete Søby
Monika Juul Henriksen
Jakob Andersen
Lilou Linnet
Lilou Linnet - AVT
Gitte Nikolajsen
Gitte S. Nikolajsen Director of communications and Community at DTU Science park
Esben Keller
Esben Keller - AVT
Nils Haaning
Nils Hanning - AVT
Maria Lindhoff Kjær
Jørgen Lindegaard
Jørgen Lindegaard - AVT
Mikael B. Meyer
Mikael B. Meyer - AVT
Jesper Sørensen
Jytte Ryde
Jytte Ryde - AVT
Flemming & Anne
Jesper Wengel
Jesper Wengel Direktør Frie
previous arrow
next arrow
You may also like

Undervisning der prompte omsættes i virksomheden

Christina Hald er Head of Business Development hos Bisnode international Region– Europas største leverandør af smartdata og dataanalyse – hvis kerneydelse det er at transformere og strukturere data på en måde, der gør virksomheder i stand til at træffe optimale beslutninger. I september 2018 påbegyndte Christina sin Executive CBA hos AVT Business School, og hvis […]

Read more

Jan Jensen: Vil hjælpe ledere gennem bedre forretningsforståelse

Jan Jensen vil styrke sin support og udvikling af ledere gennem en bredere viden om forretningsledelse. En CBA giver ham en mulighed for at få et stærkere perspektiv, der vil gøre ham i stand til at byde ind med mere ekspertise. ”Du skal ikke kun lære, hvordan du styrer din forretning, du skal faktisk også […]

Read more