Bisnode-direktør henter inspiration fra medarbejders MBA-studie

Administrerende direktør i Bisnode, Birger Baylund, var i 2018 med i beslutningen om at Christina Hald, head of SME Business Development hos Bisnode, skulle læse en MBA-uddannelse på AVT Business School. I følgende artikel fortæller han om, hvordan uddannelsen ikke alene har gavnet Christina, men samtidig har bidraget til at føre virksomheden mod nye højder.

Bisnode – en af Danmarks største virksomheder inden for behandling af data, har gennem de seneste år gennemgået en succesfuld transformationsproces. Til at komme gennem denne proces har adm. dir., Birger Baylund, blandt andet gjort brug af medarbejder, Christina Halds, viden fra AVT’s MBA-studie.

»Vi er en virksomhed med 100 års historie bag os, og som opererer i 19 lande. For et par år siden besluttede vi at strømline vores aktiviteter i de forskellige lande og at etablere en global matrix-organisation, der skulle understøtte vores aktiviteter i 19 lande,« fortæller Birger Baylund og afliver samtidig en af de mange myter, der findes, når en virksomhed vælger at centralisere en række aktiviteter.

»Det har været en utrolig spændende proces, som i den grad har styrket vores forretning. Mange undlader at gå igennem en sådan transformation, fordi de mener, at hvert land og kultur er meget forskelligt fra hinanden, men det er en myte. Vores erfaring viser, at vi har flere ligheder, end vi har forskelligheder, og med det in mente giver det absolut mening af etablere en global matrix-organisation,« fastslår han.

En af de personer, der indgår i den globale matrix-organisation, er forretningsudvikler Christina Hald, som i forlængelse af virksomhedens transformation blev sendt på en MBA-uddannelse hos AVT Business School. Og særligt det træk har for Birger Baylund været en god beslutning for forretningen.

»Christina er en meget dedikeret medarbejder, der ikke mindst er stærk på det operationelle og taktiske niveau. Sammen vurderede vi, at hun med en MBA-uddannelse ville få fyldt sin værktøjskasse yderligere op på det taktiske og ikke mindst strategiske niveau, hvilket er væsentligt for at indgå i en global matrix-organisation,« fortæller Birger Baylund.

Tavletid

I følger Birger Baylund er det væsentligt at engagere sig i sin medarbejders uddannelse, for gør man det, er der rigtig meget at hente – ikke bare for virksomheden, men også for ham selv.

»Det har været en fantastisk beslutning at sende Christina afsted på MBA-uddannelsen. Jeg ved godt, at det tager meget af hendes tid, og at hun måske i perioder er mere ophængt end ellers, men faktisk er det også noget, som vi får rigtig meget ud af i vores daglige arbejde, hvor vi løbende vender og diskuterer de mange modeller, som Christina lærer om på studiet,« fortæller han og kommer med et konkret eksempel:

»Sammen med Christina har vi indført et begreb vi kalder ’tavletid’. Det er en tid, som vi sætter af hver gang, hun kommer hjem fra AVT Business School. Så gennemgår vi sammen forløbet – hun fortæller eksempelvis om, at hun har haft en underviser ved navn Don Kieffer, der kom med input fra hans tid som COO hos Harley Davidson. Når vi så fremad taler om det, er det eksempelvis med afsæt i denne session, og på den måde får vi en fælles referenceramme og et nuanceret billede af vores egen forretning,« forklarer Birger Baylund.

Spin off

At bruge en medarbejders uddannelse i forretningen er således noget, som Birger Baylund får stor værdi af, og det giver ham faktisk også noget på det personlige plan.

»Jeg er selv cand.merc.-uddannet for mange år siden, og der er selvfølgelig løbet meget vand i åen siden da. Derfor er denne tavletid med Christina også meget givende for mig, for jeg kan sammenholde det lidt med det, jeg lærte for år tilbage og på den måde få opdateret mine egne kompetencer,« fastslår han.

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0
You may also like

Det koster at læse Executive MBA – men har du råd til at lade være?

Når vi snakker med erhvervsledere om deres karriere- og kompetenceudvikling, så er der ingen tvivl om at ønsket og behovet for videreudvikling er tilstede. Finansieringen er den største udfordring for erhvervslederne (tiden er også en udfordring, men det bliver nok ikke mindre fremadrettet alligevel, så det bliver et spørgsmål om prioritering).    Virksomhederne har i […]

Read more

MBA’en gav værktøjerne til at redde firmaet

Firmaet var fanget i en nedadgående spiral og Flemming Bille følte at han stod magtesløs i forhold til at redde det for kollaps. Men MBA’en gav ham, til hans egen store overraskelse, de værktøjer, han skulle bruge for at redde firmaet. ”Jeg var den administrerende direktør for et firma, der var i seriøse problemer. Så […]

Read more