Det koster at læse Executive MBA – men har du råd til at lade være?
Når vi snakker med erhvervsledere om deres karriere- og kompetenceudvikling, så er der ingen tvivl om at ønsket og behovet for videreudvikling er tilstede. Finansieringen er den største udfordring for erhvervslederne (tiden er også en udfordring, men det bliver nok ikke mindre fremadrettet alligevel, så det bliver et spørgsmål om prioritering).
Virksomhederne har i den grad brug for flere ledere, som forstår virksomheden som helhed, og det er her at Executive MBA har sin eksistensberettigelse, da den bibringer lederen kompetencer til at kunne lede de strategisk vigtige projekter på tværs i organisationen. Men finansieringen er den absolut største barrierer for at flere erhvervsledere bliver kompetenceudviklet til at klare virksomhedernes udfordringer. Delvis finansiering af Executive MBA fra virksomhedens side har været anvendt i mange år, og erhvervslederen kan lave en bruttolønsordning – for den andel, som erhvervslederen selv skal finansiere.
Værdien af Executive MBA
Kigger vi på værdien af Executive MBA, så har diverse MBA rankinglister altid anvendt lønnen, som det kriterie der vægter højst. På AVT Business School har vi fulgt lønudviklingen blandt Executive MBA’erne og undersøgelserne viser en lønstigning på 50% – tre år efter endt Executive MBA. The Association of MBAs (AMBA) følger også lønudviklingen for MBA’erne blandt de akkrediterede MBA skoler verden over. AMBA rapporterer tilsvarende stigninger for MBA’erne.
Vækst, ledelse og netværk
Økonomisk set, er der derfor en kæmpe gevinst i at læse Executive MBA, men det er selvfølgelig ikke det eneste. Beslutningsoplæg til ledelsen omkring nye vækstmuligheder, bedre ledelse og et større netværk til understøtning af kompetenceudvikling vil hurtigt blive nævnt som de væsentligste værdier for erhvervslederne, som har gennemført en Executive MBA gennem AVT Business School.
Så spørgsmålet er om du har råd til at lade være?
Vil du lære af professorer fra verdens bedste business schools så som: Harvard Business School, INSEAD, Berkeley, MIT, London Business School mv., så ta’ første skridt og book en indledende telefonsamtale, fysisk møde i din virksomhed eller på AVT Business School, Sankt Annæ Plads 11, 1250 København. Klik her.
Du kan sammensætte din Executive MBA kompetenceudvikling gennem:
- 4 måneders Executive Certificates
- 8 måneders Executive CBA eller
- 16-24 måneders Executive MBA
Alt efter dine behov og ønsker. Kontakt os for mere information.
AVT Business School – Learn from the Best