En bro mellem lægevidenskaben og forretningsverdenen
Mange forskere har svært ved at overtale potentielle investorer om, at deres research kan blive til et holdbart forretningsprojekt. Professor Henning Langberg har mødt dette problem mange gange.
”Det går ofte galt, når forskere og virksomhedsledere prøver at kommunikere, fordi de simpelthen ikke taler det samme sprog. Forskere kan ikke forstå kravene og konventionerne som er en faktor i forretningsverdenen og virksomhedsledere har svært ved at se forretningspotentialet i forskningsområder, som de ikke forstår”, siger Henning Langberg, Professor i humanbiologi og CEO for CopenRehab ved Københavns Universitet.
Henning Langberg er selv forsker og entreprenør, hvor han er involveret i mange start-up-virksomheder i sportsmedicin og sundhedsydelser. På et tidspunkt indså han, at han blev nødt til at lære forretningsverdenens sprog, hvis han skulle lykkes som en entreprenør og besluttede sig for at læse en MBA for at opnå sine mål.
Flersproget entreprenør
”MBA’en har givet mig en række værktøjer, som har hjulpet mig med at danne bro mellem lægevidenskaber og forretningsverdenen – især værktøjer, de relaterer sig til strategiudvikling og innovation. Det har sat mig i en unik position, hvor jeg taler begge sprog og kan gøre mig selv forståelig for alle parter. Det giver mig en stor fordel, fordi jeg får mulighed for at tiltrække økonomisk støtte til videnskabelige projekter og gøre forskningsresultaterne til forretningsprojekter med et særligt vækstpotentiale”, siger Henning Langberg.
Han mener, at sundhedsydelser vil blive den næste store forretningsområde på grund af stigningen af folk fra Nordamerika, Europa og Asien, der lider af livsstilssygdomme. CopenRehab fokuserer på at forbedre livskvaliteten hos folk, der lider af disse typer af kroniske lidelser gennem fysisk aktivitet.
”Vi vil udvikle innovative muligheder for folk med kroniske sygdomme som COPD, diabetes, hjertekarsygdomme og sygdomme i bevægelsesapparatet og lave forskning, der undersøger, hvordan rehabilitering kan blive ændret. Målet er at gøre det nemmere for patienter at forbedre deres sundhed, men også at finde investorer der kan se et forretningspotentiale i løsninger, der har den største effekt på patientens livskvalitet”
Henning Langberg er glad for at han valgte en business school, der har en praktisk tilgang til faktiske forretningsudfordringer.
Fokus på ægte forretningsudfordringer
”Jeg har studeret i mange år, og jeg har en masse teoretisk viden. Derfor var jeg ikke særlig interesseret i endnu en uddannelse, der krævede at jeg skulle læse en masse tunge bøger. Det var derfor jeg valgte AVT. Jeg kan godt lide case-studierne, hvor man får mulighed for at lære af de fejl og successer, som andre virksomheder har oplevet. Jeg har fundet det ekstremt brugbart og nemt at anvende, når jeg har skulle løse svære situationer”, siger professor Henning Langberg.
Han har brugt tiden på AVT Business School på bedst mulig vis ved at bruge de mange projektopgaver på at adressere nogle af de udfordringer, han har mødt på universitetet og i sine egne start-up-virksomheder. Han er vokset som leder gennem den unikke del af MBA-programmet på AVT Business School, hvor de studerende fokuserer på af udvikle sig personligt som ledere.
”Godt lederskab hænger sammen med din evne til at forstå dig selv og videreudvikle dine styrker. Processen, som jeg har været en del af, har givet mig en række ledelsesværktøjer, som har haft en stor effekt på mig personligt og har gjort mig til en bedre leder. Det har virkelig været givende og oplever et udbytte fra oplevelsen dagligt”