Det svære er at beslutte sig for at starte

Selve beslutningen om at starte på en MBA har været en af de sværeste dele af uddannelsen for Kent Duhn. “Når man først har taget beslutningen om at gå i gang, så finder man ud af, at det er nemmere end, hvad man har forestillet sig”, siger Kent Duhn, der er Global Head of HR Services hos Danske Bank. Han er nået til BBA’en, der er anden del af MBA-programmet.

De praktiske barrierer

Kent Duhn har haft en ambition om at begynde på en MBA i lang tid, men timingen skulle være rigtig. En MBA kræver nemlig, at man kan få enderne til at mødes, da privatlivet, fuldtidsstillingen og uddannelsen skal takles på samme tid.

”Det er noget, jeg har tænkt på de sidste 2-3 år, men timingmæssigt har det ikke været det rette tidspunkt i forhold til familie og job. Da jeg kunne mobilisere familien omkring, at det her ville jeg rigtig gerne samtidig med, at jeg kunne få et sponsorship fra min arbejdsplads, var tiden rigtig”, siger Kent Duhn, der fandt tid til uddannelsen, da hans børn var blevet større, og han havde siddet i sin nuværende stilling et par år.

Kent Duhn har ikke oplevet, at forløbet var lige så belastende, som han regnede med, at det ville være. ”Man får lavet opgaverne, fordi man vil ud at bruge dem i sit job. Der er nemlig enorm meget læring i dem, og det gør, at man får tingene gjort. Jeg synes ikke det har været belastende, og det har heldigvis ikke kostet for mange fødselsdage i weekenderne”, siger Kent Duhn, der understreger, at det kræver god planlægning og struktur at gennemføre forløbet.

De mentale barrierer

Før han begyndte på AVT Business School, oplevede han at have opbygget en mental barriere, der gjorde det svært for ham at begynde. Han var bekymret for, at uddannelsen krævede, at han skulle læse tunge bøger, kæmpe med at få opgaverne lavet og være konstant bagud på tid.

”Jeg havde måske en mental barriere, hvor jeg forestillede mig, at uddannelsen kom til at suge energi ud af mig. Men jeg synes faktisk snarere at uddannelsen giver energi. Det har nok været den største ahaoplevelse, at undervisningen faktisk fungerer som en energizer”, siger Kent Duhn.

Han mødte en generel forestilling om, at forløbet er svært at gennemføre, før han begyndte på MBA’en. Han oplever dog ikke uddannelsen som det svære forløb, det fremstilles som: ” Efter at jeg er begyndt, har jeg egentlig oplevet, at det er ekstremt inspirerende og motiverende. Det er er en drivkraft, der gør at det ikke føles så svært. Jeg tror man skal erstatte det svære med, at man skal prioritere”, siger Kent Duhn, der føler sig inspireret af professorerne og den praksisnære undervisningsform, som han kan relatere til sit eget arbejde.

Spørg en MBA’er

For at undgå fortællinger om, at MBA’en kun er et hårdt forløb, råder Kent Duhn folk til at snakke med nogen, som kan fortælle om, hvordan forløbet faktisk er. ”Ligesom med så meget andet, så kan man have mange tanker om, hvordan det foregår, fordi man tror det hænger sammen på en bestemt måde. Men man ved det jo ikke. Så spørg nogle, der har taget en MBA om, hvordan de oplever forløbet”, siger Kent Duhn.

Kent Duhn mener, at det netop er de positive dele af forløbet, der vil blive fremhævet, hvis man spørger folk, der har taget en MBA. ”Hvis man får talt med nogen, der har været gennem et MBA-forløb, så kan de fortælle om de ekstra faktorer, der gør, at man får energi. Når noget er motiverende, så bliver det nemmere. Der kommer et større flow i tingene.”, siger Kent Duhn, der har planer om at få MBA certifikatet i hånden i sommeren 2019.

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0
You may also like
Women Leadership Scholarship at AVT

Women Leadership Scholarship

Women Matter Greatly Der foreligger rigeligt bevisførelse for at vi globalt ikke anvender talentmassen godt nok og McKinsey har gennemført utallige undersøgelser af effekten af en mere balanceret ’gender’ ledelse. Konklusionen er klar: organisationer med en bedre fordeling af kvinder og mænd præsterer bedre end hvis det er ensidet. I Danmark består alene 9 % […]

Read more

Hvem er Susan Lynch – MBA-underviser på AVT Business School

Når AVT Business School udvælger professorer til MBA’en, gør vi det med omhu. Vi vil  sikre, at de har relevante og nye perspektiver, der kan gavne fremtidige CBA’ere og MBA’ere. Susan Lynch er ingen undtagelse. som adjunkt professor hos INSEAD i Frankrig, er hun en af de dygtigste  inden for strategi og organisationsforandring. Susan Lynch […]

Read more