Mød en AVT’er – Jesper Betzer

Jesper Betzer

Global Head of Operations, Audientes

○ 50 år
○ Bor på Østerbro i København
○ Uddannet indenfor logistik, lager og transport
○ Forventer Executive MBA afsluttet i 2023

Har altid prioriteret relationer højt

Jesper Betzer er Head of Operation i høreapparatvirksomheden Audientes og i fuld gang med sin Executive MBA-uddannelse hos AVT Business School. Som ung lå det ikke i kortene, at han skulle tage en lederuddannelse. Tværtimod - meget af tiden blev brugt sammen med dem, der ikke karakteriseres som værende ”guds bedste børn” – langt væk fra skolen og hvor ledelse mest handler om at slå hårdest. Men netop opvæksten, herunder det at kunne begå sig i forskellige miljøer, har sidenhen vist sig at være et stort aktiv for Jesper Betzer, som med et Executive MBA-bevis vil stå endnu stærkere i markedet kompetencemæssigt.

Jesper er født og opvokset på Østerbro i København i en tid, hvor der ikke var meget cafelatte i bybilledet. Men havde du relationerne, talegaverne og kunne begå eller rettere sno dig i miljøet, kunne du komme langt. Jesper kom langt også her, men på et tidspunkt nåede han til en skillevej. Enten skal jeg fortsætte, og ellers skal jeg væk herfra.

»Jeg var ligesom nået til et punkt i mit liv, hvor jeg skulle gøre op med, om jeg ville fortsætte i miljøet. Derfor valgte jeg at tage ud og sejle. Det var godt nok hårdt og anderledes med nogle uhørt lange arbejdsdage. Men på alle mulige måder også det rigtige for mig på det tidspunkt, « fortæller han.

Løsningen blev den sidste – afsted til søfartsskolen. Langt væk fra de kammerater, som de færreste forældre ønsker deres børn skal omgås med.

Interesse for ledelse vækkes

Efter turen på havet og en afbrudt kokkeuddannelse endte Jesper på rette hylde. Han fik gennem en familierelation job hos medicinalvirksomheden Nomeco, som så affødte en tur på transport- og logistikskolen.

»Da jeg startede på transport- og logistikuddannelsen, og derigennem beskæftigede mig med ledelse, fangede det virkelig min interesse – blandt andet i forhold til det at se hvordan folk navigerer og samarbejder bedst. Og med interessen fulgte også nogle høje karakterer, så pludselig følte jeg, at her var noget, jeg var rigtig god til, og som jeg ville dyrke fremadrettet, « fortæller Jesper.

En indre drøm tændes

Efter tre års arbejde med ledelse og logistik så Jesper en dag et indslag i medierne om krigen på Balkan. Og da han altid var draget af spænding og arbejde med mennesker, greb han uopfordret telefonen og tog kontakt til Røde Kors. Ti dage efter stod han i Albanien, og det blev begyndelsen til 15 års Humanitært arbejde i alverdens brændpunkter, hvor relationerne fik alle muligheder for at blomstre.

»Jeg trives virkelig i den verden, hvor jeg i den grad følte, at man var med til at gøre en forskel. Jeg har været ude i de allerværste miljøer og set rigtig mange grusomheder. Og ikke mindst har jeg lært rigtig meget om de forskellige miljøer og mennesker, herunder ikke mindst hvordan man skaber og plejer relationer, og hvordan mennesker reagerer i forskellige situationer, « fortæller Jesper.

Og han uddyber samtidig, hvorfor han tror at han fik en succesfuld karriere i den verden.

»Jeg har i mine 14 år været i fronten hos nogle af de hårdest ramte katastrofeområder både i forhold til krig og naturkatastrofer. Skal du have succes og kunne holde ud at være der, skal du kunne begå dig i alle miljøer, kunne skabe relationer og også være en god menneskekender – det tror jeg kan være svært at læse sig til, men jeg tror, at min opvækst i et hårdt miljø har gjort, at jeg har udviklet disse evner,« forklarer han.

Jesper understreger da også, at efter 14 år var det tid til at forlade den verden.

»På et tidspunkt synes jeg, at jeg havde fået nok af den verden. Selvom den er spændende, er der også en masse ikke så rare ting under overfladen. Jeg var også lige blevet skilt fra min kone, som er fra Etiopien, og som jeg mødte på en udsendelse til Sudan. Jeg besluttede i 2016, at nu ville jeg arbejde i lidt mere rolige og ”normale” omgivelser,« fortæller han.

Vejen ind i Audientes

Siden Jesper i 2013 vendte permanent tilbage til Danmark, har han varetaget forskelle ledelsesjob i internationale virksomheder primært inden for operations og supply chain – alle jobs, som han har fået, fordi han gennem sine 14 år ude i verden har fået nogle stærke relationer og kontakter.

I 2020 bliver han bekendt med startupvirksomheden Audientes, der har hovedkvarter i Danmark, og det får ham til at rette henvendelse til stifteren af virksomheden.

»På et tidspunkt var jeg i en kort periode uden arbejde, og så læste jeg en IPO om Audientes og bemærkede, at nogle af mine relationer var forbundet med ham, der havde opfundet produktet. Jeg skrev så til ham med henblik på et job, og det var min vej ind til Audientes. Det er en super spændende virksomhed, hvor jeg har kunne bruge mine mange internationale relationer blandt andet i forbindelse med opsætning af en afdeling i Hyderabad (red: Indien).«

Vil gerne tanke den teoretiske kuffert op

Meget af Jespers erhvervskarriere har været bygget på praktisk erfaring og relationer. Men han har også i de seneste mange år haft et ønske om at begynde på en Executive MBA for så at stå endnu stærkere i fremtiden.

»Jeg har i de seneste mange år vidst, at jeg ville starte op på en Executive MBA-uddannelse, og da jeg blev bekendt med AVT Business School og det program, som de leverer, valgte jeg at påbegynde her. Det har givet mig rigtig meget – meget af den praktik, jeg har erhvervet mig gennem min karriere, kan jeg godt placere i den teori, som vi gennemgår i undervisningen. Og så har jeg mødt en masse spændende mennesker, og fået endnu flere relationer, som jo i den grad er vigtig for ens erhvervskarriere – særligt hvis man plejer og forvalter dem rigtigt,« siger Jesper Betzer.

Jesper Betzer
Jesper Betzer
René Elgaard
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Maja Tarp
Maja Tarp - AVT
Henrik Juel Simonsen
Maja Tarp - AVT
Jesper Kristoffersen
Maja Tarp - AVT
Konstantinos Bitsiaras
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Mads Schmidt
Mads Schmidt - AVT
Kenneth Pedersen
Kenneth Pedersen - AVT
Kim Elmer
Kim Elmer - AVT
Joachim Bruhn Jacobsen
Marete Søby
Monika Juul Henriksen
Jakob Andersen
Lilou Linnet
Lilou Linnet - AVT
Gitte Nikolajsen
Gitte S. Nikolajsen Director of communications and Community at DTU Science park
Esben Keller
Esben Keller - AVT
Nils Haaning
Nils Hanning - AVT
Maria Lindhoff Kjær
Jørgen Lindegaard
Jørgen Lindegaard - AVT
Mikael B. Meyer
Mikael B. Meyer - AVT
Jesper Sørensen
Jytte Ryde
Jytte Ryde - AVT
Flemming & Anne
Jesper Wengel
Jesper Wengel Direktør Frie
previous arrow
next arrow
You may also like

Mød en AVT’er – Monika Juul Henriksen

Monika Juul HenriksenAdm. Direktør i Visma Enterprise ○ Er i gang med en Executive MBA ○ Startede i januar på CBA delen - Digital, Leadership & Transformation ○ Bor i Gentofte sammen med sin mand René og deres to drenge på 10 og 13 år. Hvilken arbejdsopgave fylder mest på dit bord i øjeblikket?» Det, [...]
Read more

Mød en AVT’er – Jytte Ryde

Jytte RydeDirektør, Ryde Consulting ○ Gennemførte sin første CBA-uddannelse i 2007 ○ Afsluttede i 2017, 10 år senere, sin Executive MBA○ Fleksibiliteten i AVT's uddannelse betød meget for Jytte og har også været med til at grundlægge det fundament, der skulle til, for at hun turde springe ud som selvstændig erhvervsdrivende. Springet tog hun samtidig [...]
Read more