Mød en AVT’er – Kim Elmer

Kim Elmer

Nordisk Direktør i Auping

○ 43 år
○ Bor ved Sluseholmen
○ Er i gang med CBA på AVT Business School
○ Dyrker paddleboard og bruger det som daglig træning

Hvis man færdes langs havnefronten ved Sluseholmen, er der stor sandsynlighed for at møde ham, når han padler rundt i Københavns havnebassin. Kim Elmer er 43 år, Nordisk direktør i den bæredygtige og cirkulære sengevirksomhed Auping og er lige nu i gang med en CBA hos AVT Business School. Og netop da han skulle aflevere sin sidste opgave i modulet ”Leading Organizational Change” fik han sig noget af en øjenåbner.

Kim Elmer er i den grad en passioneret person, der ikke er bange for at tage chancer og ikke bekymrer sig synderligt om, hvad andre tænker om ham. Efter mange år som blandt andet retail manager – heraf flere år hvor han var udstationeret i Mellemøsten - og efterfølgende som salgschef for Drømmeland A/S, valgte han i 2014 at trække i karrierehåndbremsen for at reflektere over, om han var på den rette sti. Reflektionstiden blev brugt til at studere og undervise, inden han igen startede karrieren op som selvstændig.

»Jeg valgte herefter at tage springet og blive partner og adm. direktør af BC-design.
Det var vildt spændende og super hårdt. På tre år vendte vi en underskudsgivende virksomhed til overskud. På alle mulige måder tror jeg, at det er sundt en gang imellem lige at stoppe op og reflektere over det, som man laver, og hvor det er, man er på vej hen,« fortæller Kim.

Da han i 2018 blev headhuntet til jobbet som Nordisk direktør i Auping – den hollandske virksomhed der producerer senge og madrasser, og som i dag har flere forhandlere i Danmark, Sverige og Norge – tøvede han ikke med at takke ja.

»Jeg føler klart, at Auping er det rigtige match for mig, og de spændende udfordringer der lå i jobbet gjorde at jeg takkede ja til stillingen med det samme. Det er et udfordrende arbejde og ikke mindst et job, hvor jeg har mulighed for at gøre en forskel.«

»Jeg har tidligere haft succes med at lave en turnaround og ikke mindst at strukturere en virksomhed, men opgaven i Auping var anderledes. Min måde at gå til opgaven på i Auping var styret af min erfaring fra tidligere jobs. Dette kunne jeg se i bakspejlet, da jeg skulle skrive min opgave i faget "Leading Organizational Change",« fortæller Kim om sin CBA på AVT Business School og uddyber:

» I AVT-modulet ”Leading Organizational Change” fokuserer man på at identificere, hvor medarbejderne er i forhold til kommende ændringer, og hvordan du skaber en større fælles forståelse og tryghed i de organisatoriske og forretningsmæssige ændringer, man ønsker. Her handler det ikke om blot at sætte overskriften og styre organisationen igennem forandring, men også på et mere analytisk niveau at kigge ind hos medarbejderne i de enkelte afdelinger. Den analytiske og reflekterende tilgang jeg har lært i dag, havde bestemt hjulpet både mine medarbejdere og mig selv til nemmere at komme i mål, da jeg startede implementering af større forandringer i Aupings virksomhed og forretningsmodel Norden, « fortæller han.

På alle mulige måder føler Kim Elmer, at det var en værdifuld læring, som også giver ham noget i forhold til hans fremtidige ledelsesstil.

»Processen har været utrolig lærerig for mig, og det har – ligesom da jeg stoppede op tidligere i min karriere for at mærke om det var det rette vej, jeg gik på - givet mig rigtig meget.
Jeg tror, at mange der sidder i jobs lig det, jeg har i dag, ville få meget ud af at belyse aktuelle problemstillinger noget dybere – lidt ala det vi gjorde i forbindelse med faget ”Leading Organizational Change” og dermed også lige stoppe og føle efter, om alle omkring bordet har den samme virkelighedsopfattelse,« afslutter han.

Anders Brandt-Clausen
Jesper Betzer
Marie Louise Shee
Jesper Betzer
Merete Falkenstrøm
Jesper Betzer
Jesper Betzer
Jesper Betzer
René Elgaard
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Maja Tarp
Maja Tarp - AVT
Henrik Juel Simonsen
Maja Tarp - AVT
Jesper Kristoffersen
Maja Tarp - AVT
Konstantinos Bitsiaras
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Mads Schmidt
Mads Schmidt - AVT
Kenneth Pedersen
Kenneth Pedersen - AVT
Kim Elmer
Kim Elmer - AVT
Joachim Bruhn Jacobsen
Marete Søby
Monika Juul Henriksen
Jakob Andersen
Lilou Linnet
Lilou Linnet - AVT
Gitte Nikolajsen
Gitte S. Nikolajsen Director of communications and Community at DTU Science park
Esben Keller
Esben Keller - AVT
Nils Haaning
Nils Hanning - AVT
Maria Lindhoff Kjær
Jørgen Lindegaard
Jørgen Lindegaard - AVT
Mikael B. Meyer
Mikael B. Meyer - AVT
Jesper Sørensen
Jytte Ryde
Jytte Ryde - AVT
Flemming & Anne
Jesper Wengel
Jesper Wengel Direktør Frie
previous arrow
next arrow
You may also like

Hvem er Raina Brands – MBA-underviser på AVT Business School

Raina Brands er en af AVT’s dygtige undervisere på vores MBA. Hun forsker i adfærd i organisationer og er Assistant Professor hos London Business School. Hun har en PhD i Management Studies fra Judge Business School, University of Cambridge, en kandidat i organisationspsykologi og en bachelor i psykologi fra Queensland University. Raina Brands udgives i en række peer reviewed […]

Read more

Få et uvurderligt netværk på AVT Business School

Når de studerende graduerer fra AVT Business School, står de tilbage med et diplom med den anerkendte titel som MBA. Men de står også tilbage med et netværk de vil kunne trække på lang tid efter, de har forladt AVT Business School . Et netværk af ambitiøse ledere Det der kendetegner de studerende på AVT Business […]

Read more