Mød en AVT’er – Tine Stabell

Tine Stabell

Administrerende direktør i Agria Dyreforsikring

○ 48 år
○ Uddannet Civiløkonom og senere forsikringsuddannet fra Forsikringsakademiet i Rungsted
○ Bor på Nykøbing Falster med sin mand og deres søn på 14 år
○ Begyndte hos AVT Business School i foråret 2023

Studiet gør mig bedre i det daglige arbejde

Tine blev i juni 2022 administrerende direktør i forsikringsselskabet Agria Dyreforsikring, og et halvt år efter, i foråret 2023, kastede hun sig ud i at læse en MBA hos AVT Business School. Selvom det naturligvis er et hektisk studie samtidig med, at hun er ny i jobbet som administrerende direktør, giver det hende en masse energi i det daglige arbejde. Studiet blev hun anbefalet at starte op af sin forgænger, der i dag er rykket videre i karrieren.

Oprindeligt er Tine uddannet civiløkonom suppleret med en uddannelse fra Forsikringsakademiet i Rungsted. Og netop forsikringsbranchen har fyldt meget i hendes karriere. I mange år var hun ansat i Alm. Brand blandt andet som kvalitetschef. Men i 2018 blev hun af nogle tidligere kollegaer hentet over til Agria Dyreforsikring. Og derfra er det gået stærkt. Hun var bl.a. fem måneder i Irland i forbindelse med Agrias opkøb af Capstone Financial Service og i dag er hun administrerende direktør for virksomheden i Danmark.

»Jeg er rigtig glad for udfordringer, og en af mine forcer ligger i, at jeg er god til at komme ind i en afdeling for så at strømline forskellige processer. Det blev jeg brugt til i Alm. Brand og er også en opgave, jeg løbende har varetaget i Agria Dyreforsikring. Jeg startede som skadechef i Agria. Men Agria er jo en meget stor organisation i Sverige, og de udvider løbende på tværs af landegrænser, hvilket også førte til, at jeg arbejdede i Irland i en periode,« fortæller Tine Stabell.

Mens Tine pendlede frem og tilbage mellem Danmark og Cork (red: Irland), valgte landechefen for Agria Danmark at søge videre i karrieren, og Tine blev tilbudt jobbet. Med dette fulgte en opfordring om at starte op på MBA-uddannelsen.

»Jeg fik tilbuddet om at overtage stillingen som administrerende direktør, og det var bare en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. Af min nye europæiske manager blev jeg i samme øjemed anbefalet at begynde på MBA-studiet. Jeg undersøgte forskellige muligheder, men da både den tidligere direktør og den europæiske manager, havde gennemført deres studie hos AVT Business School og talte positivt om det høje vidensniveau og store fleksibilitet, var det helt naturligt, at det var her, jeg også gerne ville læse,« fortæller hun.

Værdi fra første dag

Tines første fag var Customer Centricity, hvor hun blev undervist af Kevin McTigue fra Kellogg School of Management, og allerede der følte hun, at hun fik brugbar viden til forretningen.

»Før jeg startede op på studiet, var jeg som alle andre lidt nervøs for, om jeg kunne følge med. Det var naturligvis nogle år siden, jeg havde siddet på skolebænken. Men undervisningen er meget praktisk anlagt, og det gør, at man kan relatere den til ens dagligdag. Mit første fag hos AVT var faget ” Customer Centricity,” og meget af det, jeg lærte her, herunder de forskellige modeller, tog jeg med mig hjem til min salgs- og marketingafdeling og udfordrede dem på. Og i dag gør vi faktisk dagligt brug af en del af de værktøjer, som der blev undervist i på faget, så det vil jeg da kalde en succes,« fastslår Tine.

Arbejde og studie - et perfekt match

Når man starter op som administrerende direktør og samtidig påbegynder et til tider krævende studie, vil mange måske mene, at man risikerer at komme til at brænde sit lys i begge ender. Men den oplevelse deler Tine ikke.

»Da studiet og modulerne er skruet sammen på en måde, så man kan gøre brug af det hver gang, vi har været på skolen, bliver det integreret i mit arbejde, og jeg føler mig i den grad bedre rustet, hvilket jo er en gevinst for såvel min arbejdsplads som jeg selv,« påpeger hun.

Selvom arbejde og skole fylder en del, er der også plads til andet i Tines dagligdag.

»Det giver sig selv, at skole og arbejde fylder meget, men jeg har også tid til andet i min hverdag. Blandt andet prioriterer jeg fysisk træning, og så er jeg meget engageret i min 14-årige søns elitesvømning. Sidst, men ikke mindst, går jeg til Agilitytræning med min hund DaVinci,« fortæller hun.

En følgeven

Og netop hunden DaVinci følger Tine til og fra arbejde, hvilket både hun og hunden stortrives med.

»Dyrene fylder ikke kun meget for vores kunder, men også for os. Derfor har vi indrettet vores hverdag, så den tilgodeser dyrene. F.eks. har vi mulighed for at tage vores hunde med på arbejde. Det giver gladere hunde og gladere medarbejdere. Desuden har de fleste medarbejdere selv et dyr, så vi forstår vores kunders behov og deler deres glæde, bekymring og sorg, når de mister. Vi lever og ånder for det gode dyreliv – ikke kun på arbejdet, men også privat. Det skaber mening i vores arbejdsliv,« fastslår Tine.

Magnus Vagtborg
Jesper Betzer
Marie Louise Shee
Jesper Betzer
Anders Brandt-Clausen
Jesper Betzer
Tine Stabell
Jesper Betzer
Merete Falkenstrøm
Jesper Betzer
Jesper Betzer
Jesper Betzer
René Elgaard
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Maja Tarp
Maja Tarp - AVT
Henrik Juel Simonsen
Maja Tarp - AVT
Jesper Kristoffersen
Maja Tarp - AVT
Konstantinos Bitsiaras
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Mads Schmidt
Mads Schmidt - AVT
Kenneth Pedersen
Kenneth Pedersen - AVT
Kim Elmer
Kim Elmer - AVT
Joachim Bruhn Jacobsen
Marete Søby
Monika Juul Henriksen
Jakob Andersen
Lilou Linnet
Lilou Linnet - AVT
Gitte Nikolajsen
Gitte S. Nikolajsen Director of communications and Community at DTU Science park
Esben Keller
Esben Keller - AVT
Nils Haaning
Nils Hanning - AVT
Maria Lindhoff Kjær
Jørgen Lindegaard
Jørgen Lindegaard - AVT
Mikael B. Meyer
Mikael B. Meyer - AVT
Jesper Sørensen
Jytte Ryde
Jytte Ryde - AVT
Flemming & Anne
Jesper Wengel
Jesper Wengel Direktør Frie
previous arrow
next arrow
You may also like

Doubling Down: Elon Musk’s Big Bets in 2022 – AFHOLDT

Online Workshop Tuesday August 30th at 8 am - 10 am Participate in this Online Workshop which explores Elon Musk’s strategy, aggressive style, and leadership in a Harvard Business School Case. You will gain insights into this brand new case and explore Elon Musk’s companies and big bets in 2022, and put yourself in his [...]
Read more

Med en Executive MBA får Kristine titel som superwoman

  Et hurtigt kig på LinkedIn med en søgning på Kristine Færch, og man bliver mødt med en perlerække af imponerende meritter. 43-årige Kristine har både en master og en Ph.d. – og som om det ikke kunne være nok, så tiltrådte hun d. 1. januar i et professorat på Københavns Universitet, som hun skal […]

Read more