Mød to AVT’ere – Anne K. Jensen & Flemming E. Hansen

Anne Kathrine Jensen & Flemming E. Hansen

CEO og CFO i Entry Point North

○ Mødte hinanden på et af AVT's første hold tilbage i 00'erne
○ Har siden i fællesskab skabt en markedsleder inden for uddannelse til luftfartsindustrien

Anne Kathrine Jensen og Flemming Eske Hansen mødte hinanden på et af de første hold hos AVT Business School tilbage i starten af nullerne. Et møde som senere skulle udvikle sig til et årelangt samarbejde, hvor de sammen har skabt en markedsleder inden for uddannelse til luftfartsindustrien.

Første mand på dækket

Da de begyndte at læse en CBA-uddannelse hos AVT Business School, var Anne Kathrine Jensen ansat som flyveleder i Naviair og Flemming Eske Hansen som CFO i Albatros Travel. De lærte hinanden indgående at kende i forbindelse med, at de løste en række opgaver sammen på CBA-linjen.

Rejsen fortsatte på Executive MBA-uddannelsen for Flemming og Anne Kathrine i 2005 – samme år som Naviair (Danmarks flyvesikringstjeneste) sammen med to internationale partnere, LFV i Sverige og Avinor i Norge, besluttede at etablere en international udbyder af Flyvelederuddannelse og relateret uddannelse med kontor i Malmø.

Hvert af de tre selskaber postede beskedne 100.000 SEK i projektet, og så fik Anne Kathrine tilbudt stafetten og opgaven med at bygge den nye virksomhed, ”Entry Point North”, op fra bunden.

» Det var en kæmpe udfordring for mig, som også var utrolig spændende. Jeg var kørt lidt kold i de daglige driftsopgaver som flyveleder, og jeg ville gerne noget mere, og jeg ville jo også gerne gøre brug af de værktøjer, jeg havde erhvervet mig hos AVT Business School, fortæller Anne Kathrine Jensen, der i dag er CEO i virksomheden med omkring 400 medarbejdere/konsulenter og med forgreninger til samarbejdspartnere i hele verden. «

Huskede en dygtig studiekammerat

Også Flemming Eske Hansen skiftede job kort efter sin MBA-uddannelse, da han blev tilbudt en stilling som finansdirektør i CO-RO Foods, der nok mest er kendt for læskedrikken Sunquick og isen Sun Lolly. Men det blev kun til små to år, før hans gamle studiekammerat ringede og inviterede på frokost.

» Jeg huskede Flemming som en meget dygtig og kompetent person, og da der åbnede sig en mulighed for en CFO-stilling i ”Entry Point North”, skyndte jeg mig at invitere ham til et møde for at høre, om han kunne være interesseret i jobbet, fortæller Anne Kathrine Jensen. «

» Jeg blev selvfølgelig glad for invitationen, for allerede på AVT Business School var det tydeligt, at Anne Katrine og jeg havde et godt samarbejde, fortæller Flemming Eske Hansen. «

» Entry Point North” var på det tidspunkt Flemming lander i 2009 vokset til en del flere medarbejdere, men hvis vi skulle videre, så skulle vi opruste særligt på forretningsudvikling, fortæller Anne Kathrine Jensen.«

» I løbet af de første tre år voksede vi til omkring 60 medarbejdere, men hvis vi skulle udvikle os mere end det, så havde vi behov for en stærk CFO, der også kunne noget med forretningsudvikling, så derfor blev jeg også rigtig glad, da Flemming takkede ja til jobbet « siger hun.

Anne og Flemming - AVT

» I vores branche er det som regel statsejede virksomheder med monopol der er vores kunder, og der skal vi ind og overbevise dem om, at de skal outsource deres uddannelse af flyveledere til os i stedet for selv at varetage det internt. Det eren kæmpe udfordring, når et monopol skal outsource en del af sit forretningsområde, og vi skal hele tiden forretningsudvikle og skabe nye forretningsmodeller for at være kundens bedste alternativ. Det var i den kontekst, at Flemming og jeg begyndte at samarbejde, og den dag i dag nyder vi stadig at opsøge nye muligheder i markedet « forklarer hun.

Samarbejdet har blandt andet resulteret i fem datterselskaber og joint ventures i andre lande ud over afdelingen i Sverige med en årlig omsætning på cirka 300 millioner SEK.

Skub i online

Entry Point North og Anne Kathrine og Flemming har haft en travl tid under corona, hvor virksomheden har været under pres og hele forretningsdelen har skullet gentænkes.

» Vi har takket være vores dygtige medarbejdere klaret os rimeligt i covid-tiden, men det er klart, at vi som mange andre har måtte gentænke vores forretningsmodel. Vores kunder lever af at have fly i luften, og der har corona jo i høj grad spillet ind på en negativ måde. Vi har brugt mange ressourcer på at finde ud af, hvordan kan vi udvikle os mere digitalt, og det er stadig et meget stort fokusområde for os. « forklarer hun.

Stadig AVT-blod i årene

Selv om det allerede er en del år siden, at CEO og CFO’en afsluttede deres uddannelser hos AVT, bruger de stadig de redskaber, som de lærte på skolebænken, fortæller Flemming Eske Hansen.

» Det er naturligvis lang tid siden, vi sluttede, men når vi diskuterer aktuelle problemstillinger eller forretningsudviklingsmuligheder, særligt inden for det strategiske felt, så bruger vi eller refererer vi faktisk ofte til tiden på skolebænken - og det tror jeg er et kæmpe aktiv at vi kan. « fastslår Flemming Eske Hansen og Anne Kathrine Jensen supplerer:

» Ja det er helt klart et aktiv. Flemming og jeg er forskellige som mennesker, og vi har hver vores spidskompetencer, men det at vi har en fælles referenceramme er med til at gøre os ekstra stærke sammen « fastslår hun.

Det rullende kontor

Begge bor de i Danmark - men det er ingen hindring overhovedet - tværtimod. Anne Kathrine bor i Skovshoved og Flemming i Roskilde, og begge pendler de over Øresundsbroen dagligt.

» Vi har faktisk i dag nogle faste rutiner, hvor vi har lært at optimere transporttiden. Typisk ringer vi sammen på vej i bilen og taler om dagens udfordringer og muligheder « fortæller Flemming Eske Hansen, og tilføjer, » vi har sågar navngivet vores møder i bilen, som det ”rullende kontor” – en tid som er meget værdifuld for os begge. «

Anders Brandt-Clausen
Jesper Betzer
Marie Louise Shee
Jesper Betzer
Merete Falkenstrøm
Jesper Betzer
Jesper Betzer
Jesper Betzer
René Elgaard
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Maja Tarp
Maja Tarp - AVT
Henrik Juel Simonsen
Maja Tarp - AVT
Jesper Kristoffersen
Maja Tarp - AVT
Konstantinos Bitsiaras
Konstantinos Bitsiaras - AVT
Mads Schmidt
Mads Schmidt - AVT
Kenneth Pedersen
Kenneth Pedersen - AVT
Kim Elmer
Kim Elmer - AVT
Joachim Bruhn Jacobsen
Marete Søby
Monika Juul Henriksen
Jakob Andersen
Lilou Linnet
Lilou Linnet - AVT
Gitte Nikolajsen
Gitte S. Nikolajsen Director of communications and Community at DTU Science park
Esben Keller
Esben Keller - AVT
Nils Haaning
Nils Hanning - AVT
Maria Lindhoff Kjær
Jørgen Lindegaard
Jørgen Lindegaard - AVT
Mikael B. Meyer
Mikael B. Meyer - AVT
Jesper Sørensen
Jytte Ryde
Jytte Ryde - AVT
Flemming & Anne
Jesper Wengel
Jesper Wengel Direktør Frie
previous arrow
next arrow
You may also like

Efteruddannelse- Hvad er en efteruddannelse

En efteruddannelse er et kort uddannelsesforløb, hvor man har kurser, coachingsessions, foredrag og lignende aktiviteter for at blive opkvalificeret inden for et specifikt område. Uddannelsen foregår ofte på deltid sideløbende med et almindeligt arbejde. Det er en mulighed for at få nye færdigheder og ny faglig viden, der gør den studerende endnu bedre til at […]

Read more
Christian Christiansen - MBA - en strategi til succes

MBA – en strategi til succes

En MBA fra AVT Business School har været en ekstra drivkraft i Christian Christiansens karriere. Fire år efter han dimitterede, er han nu klar til sin første stilling som administrerende direktør. Brugbare værktøjer 100 %  lønstigning, et nyt job som CEO og partner, og en lang række gode resultater, der har gjort en kæmpe forskel […]

Read more