Bliv studentermedhjælper hos AVT Business School

Hos AVT Business School søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med forskellige opgaver inden for salg, marketing og administration af vores kunder.

Om din profil forestiller vi os

- At du er i gang med et studie inden for business, marketing, kommunikation, journalistik eller lign.
- At du har erfaring med programmer som fx InDesign, Ilustrator, PhotoShop eller lign.
- At du har flair for at udarbejde mindre grafiske elementer som fx billedemateriale
- At du har lyst til at arbejde med egne projekter ved siden af dine ugentlige opgaver.
- At du trives med at dine opgaver kan variere fra selvstændige projekter til ad hoc administrations-opgaver i supporteringen af kunderne
- At du generelt er digitalt interesseret

Om din personlighed er det afgørende for os

- At du trives i en mindre organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- At du arbejder struktureret og har det godt med selv at sætte dine rammer og selvstændigt styre dine arbejdsopgaver
- At du motiveres ved at være i et læringsmiljø, hvor fokus altid er på kvalitet i leverancen til kunderne
- At du som person udstråler gå-på-mod og positiv energi til glæde for både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Hvem er AVT Business School?

AVT er en privat business school, der tilbyder Executive Education. Vi træner og udvikler erfarne erhvervsledere bl.a. gennem forskellige uddannelser på MBA niveau og på skræddersyede virksomheds-programmer. AVT Business School anvender professorer fra verdens førende uddannelsesinstitutioner som Harvard, INSEAD, IMD, MIT, Kellogg og Berkeley. Vi holder til i eksklusive lokaler på Skt. Annæ Plads i hjertet af København, hvor vi både har vores daglige drift og vores undervisning.

Hvad kan AVT Business School tilbyde dig?

Du bliver en del af en skøn arbejdsplads i et super motiverende læringsmiljø omgivet af verdens sødeste kolleger. Du sætter selv dit præg på din rolle og din personlige udvikling. Udover et stærkt netværk blandt vores kunder, som alle er ambitiøse erhvervsledere, får du også en enestående mulighed for at møde nogle af verdens dygtigste undervisere inden for de forskellige business & leadership discipliner. What’s not to like 😊

Stillingen er 10-15 timer om ugen og med start hurtigst muligt.

Next step

Er det dig som skal være med til at udvikle AVT's forretning going forward? Så send din ansøgning og dit CV til Mette Amdi på ma@avt.dk - senest den 20. juni. Vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis velkommen til at ringe til Mette på 2674 5815.
Du kan få en fornemmelse af vores set-up i denne lille promo-video nedenfor.
Vi glæder os til at høre fra dig!

You may also like

Big data bør have bestyrelsens bevågenhed

Big data er er et varmt emne på ledelsesgangene i disse år, og emnet har også fundet vej til bestyrelseslokalerne. Og de steder, hvor bestyrelserne ikke endnu har taget stilling til big data, bør det ske omgående, for ellers kan det få alvorlige konsekvenser, advarer Nils Randrup, der er Adjunct Professor ved University of California og […]

Read more