Undervisning der prompte omsættes i virksomheden

Christina Hald er Head of Business Development hos Bisnode international Region– Europas største leverandør af smartdata og dataanalyse – hvis kerneydelse det er at transformere og strukturere data på en måde, der gør virksomheder i stand til at træffe optimale beslutninger.

I september 2018 påbegyndte Christina sin Executive CBA hos AVT Business School, og hvis alt går efter planen, vil hun færdiggøre sin MBA i løbet af 2020. Men det er ikke bare efter endt uddannelse, at Christina føler, at hun får brug for det, hun har lært. Faktisk har hun allerede fra første dag konverteret værktøjerne fra skolebænken over til Bisnode.

»For mig er det et kæmpe aktiv, hver gang vi er samlet på skolen, hvor jeg føler, at jeg bliver beriget med viden, og at jeg får noget med i bagagen, som jeg kan rulle ud hos Bisnode – både på den korte bane og den strategiske bane. Og det gælder faktisk i forhold til alle de fag, vi har været igennem indtil nu. Strategy, Business Design Thinking, Disruptive Innovation og så videre,« fortæller Christina Hald og giver et konkret eksempel:

»Bisnode er en virksomhed, der har været i markedet i omkring 100 år. For et par år siden skulle vi med afsæt i den eksisterende forretning frigøre tid til at skabe mere vækst. Det er sket ved at implementere en forretningsidé, som er udsprunget af studierne på AVT. Vi har implementeret et cloudbaseret workstream-tool. Det siger sig selv, at når vi opererer på mange markeder (red: 15 markeder), så er det lidt af en transformations-proces, man skal igennem, når den slags skal rulles ud, og man skal sikre, at det strømlines – også i fremtiden. De forskellige markeder består jo også af forskellige kulturer og forskellige måder at arbejde på, og derfor har det også været en unik mulighed for mig, at jeg sideløbende med udrulningen har kunnet læse hos AVT Business School. For stort set alt, hvad jeg har lært her, har jeg kunne bruge direkte i denne transformation, ligesom jeg også har lært meget om mig selv som leder,« forklarer hun.

Skal ikke bruge en hammer

For Christina Hald har alle de forskellige fag givet hende noget – men særligt fremhæver hun Disruptive Innovation, Leadership og Strategy som fag, der har givet hende helt særlige værktøjer til, hvordan man udøver ledelse blandt andet på tværs af forskellige lande.

»Jeg har i min funktion som forretningsudvikler ikke ansvar for direkte ledelse, men en af mine væsentligste opgaver er at få ledelsen i de respektive lande til at se muligheder og formålet med, hvorfor vi fremadrettet skal arbejde med dette cloudbaserede workstream-tool,« siger hun.

»Helt overordnet kan man sige, at det væsentligste i en sådan transformations-proces er, at man ikke bare kommer med en hammer og fortæller, hvordan det hele skal være fra nu af. Det aller vigtigste er, at man får dem, der skal arbejde med opgaven, til at se formålet og mulighederne i værktøjet – jeg vil sige skabe followers og at når man sidder over for de mennesker, der skal arbejde hermed, og skal forklare ”the reason why”, så er man klar og ikke mindst nærværende. For hvis man lykkes med det, så er man kommet rigtig langt,« forklarer Christina Hald.

Globalt inspireret

AVT’s hold af internationale professorer giver desuden Christina Hald noget helt særligt i hendes daglige arbejde.

»Når AVT’s fakultet er sammensat af de dygtigste professorer fra de førende business schools i hele verden, så giver det mig noget helt særligt, da vi også er en global virksomhed, der opererer på mange markeder.

Verden er blevet langt mere global og transparent end tidligere, og det stiller store krav især til lederen – herunder den funktion som jeg varetager. At få succes med at lede på distancen og via andre i en transformations-proces er altafgørende for mig, og i den kontekst er det en stort aktiv, at en del af undervisningen hos AVT berører dette emne,« fastslår Christina Hald.

Resultaterne taler for sig selv

Og selv om en transformations-proces som udgangspunkt foregår fortløbende, så har resultaterne allerede nu vist sig imponerende:

»Vi havde en meget ambitiøs målsætning om, at telesalget skulle stige på både aktiviteter, kvalitets taletid med kunderne og selvfølgelig også på salget via det nye cloudbaserede workstream-tool – men det viser sig, at vi har opnået 30 procents vækst, eftersom systemet har fjernet en masse administrativt arbejde fra sælgerne, så de nu kan koncentrere sig om det, de er bedst til – nemlig at sælge,« fortæller Christina Hald.

Er du i øvrigt abonnent på Børsen, kan du her læse en artikel om netop Bisnodes spændende transformation:

https://borsen.dk/ledelse/strategi-innovation/artikel/han-skal-gore-15-selskaber-i-15-lande-til-et-selskab-med-1500-ansatte-nu-gor-bisnode-topchef-status-over-succeser-og-skaeverter

Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterShare on Facebook0
You may also like

Allan Ravn – MBA’en førte til en ny tilgang i virksomheden

Allan Ravn, tidligere midtbanespiller i Brøndby, ændrede 80% af fundamentet i sin virksomhed, efter han startede på AVT Business School. Han har indtil videre fået hands-on læring og brugbar sparring med andre ledere. Læs også Børsens artikel om “Det handler om viljen til at blive bedre” samt “Ejerledere bør overveje en MBA“. De fleste vil […]

Read more

AVT Business School skaber den visionære leder

Når man tager en MBA på AVT Business School, bliver man klædt på til fremtidens erhvervsliv. Visionen for AVT er at skabe en uddannelse, der udvikler sig sideløbende med, at der kommer nye udfordringer for ledere. Derfor har de studerende nytænkende fag på skemaet, der undervises af nogle af de dygtigste professorer verden over. Kompetencer […]

Read more